Hold dit drømmebryllup i Holbæks smukke park

Dit bryllup er en af de største begivenheder i dit liv, og derfor skal det også være præcis, som du vil have det.

Midt i Holbæks smukkeste naturområde finder du Hotel Strandparken – den perfekte venue til dit drømmebryllup. Her er plads til alle dine bryllupsgæster, til at tage smukke bryllupsfotos ved vand og skov og til at nyde en formidabel bryllupsmiddag fra vores køkken.

Når du holder bryllup hos os, indgår vi altid i tæt dialog med dig og din partner, og vi går meget op i at forventningsafstemme med jer, så I får jeres drømmefest.

I vil altid møde høj fleksibilitet, for vi ved, hvor vigtig dagen er for jer – og vi kommer gerne med input og gode idéer til jeres bryllup baseret på vores store erfaring med bryllupsfester.
Vi vil meget gerne høre mere om dine tanker til jeres store dag, og derfor er du velkommen til at ringe til os på telefon 59 43 06 16 – alternativt kan du udfylde vores kontaktformular, og så vender vi hurtigt tilbage til dig.

Stor erfaring med bryllupper – det er din tryghed


Der er meget at se til, når du skal planlægge og holde dit bryllup. Derfor lover vi dig, at vi holder det forkromede overblik, giver dig gode råd og vejledning og sørger for, at dagen og aftenen hos os forløber helt som planlagt.

Det betyder, at du bare skal nyde din kærlighedsfest med ro i maven velvidende, at vi har styr på det.

Læs også de flotte ord, vi har fået fra en brud, der valgte at holde bryllup hos os:
”Den 17/10 2017 holdt min mand og jeg bryllup på Hotel Strandparken, og vi er vildt begejstrede for den gode oplevelse vi fik - alt var fantastisk lige fra mad , service, værelser.

Vi startede med reception og havde selv medbragt kage, hvilket er skønt at have mulighed for. Tjenerne var så opmærksomme på alle gæster, om de manglede det ene, eller hvis der var specielle ønsker.  Vi havde afholdt møde nogle uger forinden om menu, bordopstilling og blomster og havde hele vejen igennem ro i maven.

Fantastisk fest, vi havde, og en kæmpe tak til personalet.”

Fuld forkælelse – bryllup med overnatning i Holbæk


Vil du, din partner og måske jeres gæster overnatte på vores hotel efter bryllupsfesten? Så har vi 67 smukke værelser, der står klar til dit selskab, alle med egen minibar, fladskærms-tv og behagelige senge.

I forbindelse med bryllupsfesten giver vi jer særligt favorable priser på overnatning – og der følger naturligvis en lækker morgenbuffet med i prisen.

Indholds- og priseksempler på helaftensfest inklusive drikkevarer

 
Velkomstdrink
3-retters middag
Husets vine ad libitum under middagen
Kaffe/te med sødt og 1 avec
Natmad

Pris pr. person fra kr. 1095,-
helaften arrangement (senest kl. 04.00)

Øvrige priser

Fri bar (øl, vand & vin) kr. 275,- pr. person
Fri bar med spiritus (ekskl. shots) kr. 375,- pr. person

Hotel Strandparken har det hele til dit bryllup


… og derfor vil vi meget gerne tale med dig om netop din bryllupsfest. Ring enten på telefon 59 43 06 16 eller udfyld vores kontaktformular – vi glæder os til at høre om din store dag.
Start din værelses-booking her
Ankomst:
 
Afrejse:
 
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os via formularen herunder.
Navn:
*
Phone:
*
E-mail:
*
Ønsker brochure tilsendt
 
Ønsker tilbud konference / fest
 
Evt. besked:
 
Hotel Strandparken
Kalundborgvej 58
4300 Holbæk
tlf. +45 59 43 06 16
mail: hotelstrandparken@vilcon.dk
CVR: 29203466
 

Besøg også:
Vilcon Hotel & Konferencegaard

 

 

Besøg:
Vilcon Hotel &  Konferencegaard
Golfhotel Vilcon
Hotel Strandparken | Kalundborgvej 58 | 4300 Holbæk | Tlf.: 59430616